Din huskeliste

Lukk

VOSS

Voss

Voss er oprindeligt et dansk firma, men er nu ejet af ELECTROLUX koncernen og er et selskab under Electrolux Home Products Denmark A/S. Men navnet, brandet og kvaliteten er stadig intakt og passer på den måde godt ind i Electrolux’ krav om kvalitet i deres produkter. Her kommer et udsnit af historien om firmaet med danske rødder.

Historien om Voss

I 1878 i Fredericia starter den pensionerede oberst, Ernst Voss, en produktion af støbte lamper og andre varer i sin kælder. I dag er Voss’ produkt sortiment koncentreret om madlavning, det tæller nemlig produkterne kogeplader, komfur, ovne og mikrobølgeovne. 30 år efter den spæde start i kælderen blev det første gaskomfur produceret i 1908 på Voss fabrikken. Lamper og andre husholdningsartikler var stadig en del af produktionen, men i 1968 valgte Voss at fokusere udelukkende på de produkter, som i dag er kerneprodukterne i virksomheden. I 1960’erne producerede man også el-komfurer og indbygningsovne. Fra 1970’erne blev kogeplader en del af produktionen, og i 1986 kom det første komfur med keramisk kogeplade ud af fabrikken. I 1980 købte Electrolux koncernen Voss.

De nordiske rødder

De nordiske rødder fornægter sig ikke. Tankerne og visionerne bag Voss falder helt i hak med Det Ny Nordiske Køkken principper om nytænkning og kvalitet. Derfor støtter Voss op om Det Ny Nordiske Køkken og har selv lagt nogle opskrifter med nordiske råvarer ud på deres hjemmeside.

Og som kvalitet er kendetegnende for det Ny Nordiske Køkken, er det også kendetegnende for hvidevarerne fra Voss. Gennem alle årene har det største fokus været at skabe nye produkter, som forbrugerne kunne få glæde af i hverdagen og i lang tid. Holdbarhed og brugervenlighed er og har altid været et vigtigt parameter for Voss. Når vi invester i hårde hvidevarer, hvad enten det er en Voss ovn, en Voss kogeplade, et komfur eller en mikrobølgeovn fra Voss, så vil de fleste af os have et produkt, som fungerer og som holder længe. Det er lig med kvalitet for os, og det har Voss altid haft som udgangspunkt.

Klik rundt her på siden og find din næste hårde hvidevare produkt.

Din huskeliste

Lukk